Smågrise

Hedegaards overordnede målsætning er at producere smågrisefoder, som sikrer dig højest mulig produktionsværdi. Hedegaards smågrisefoder sammensættes ud fra nyeste viden sammenholdt med vores egne succesrige erfaringer.

Fodersortiment til smågrise 2021-2022

Hedegaards smågrisefoder har i mange år været kendt for stabile og solide produktionsresultater. Derfor bibeholder vi, i et stort omfang, det bestående sortiment, dog tilpasset SEGES nye normer for næringsstoffer. Der er også nye blandinger i sortimentet, hvor vi har sat stor fokus på nye foderløsninger der bidrager til at sikre en god udfasning af VetZink i foderet, samt blandinger optimeret efter nye normer til besætninger med høj foderudnyttelse og produktivitet.

Vi har et bredt sortiment, der tilgodeser alle tænkelige fodringsstrategier med hensyntagen til den enkelte besætnings ønsker og behov. Alle blandinger har et højt kornindhold suppleret med højt fordøjelige proteinkilder.

Vores erfaringer med Calsporin i smågrisefoderet har været en succes gennem flere år, hvorfor vi også tilsætter Calsporin i alle blandinger i vores standardsortiment til smågrise i det kommende år

I perioden 15. aug. – 15. nov. tilsættes alle blandinger i vores standardsortiment ekstra E-vitamin for at sikre forsyningen af E-vitamin i kornets lagringstid, og derved forebygge risikoen for nykornsforgiftning.

Hent vores brochure på fodersortiment til smågrise.