Sommerferiejob

Hedegaard søger høstmedhjælper i Auning

Trives du med en afvekslende arbejdsdag med masser af direkte kontakt med landmænd og chauffører – hvor tempoet kan være så højt, at man skal kunne holde hovedet koldt. Så kan dette sommerferiejob som høstmedhjælper være noget for dig.

Vi har brug for en fleksibel og servicemindede høstmedhjælper til vores afdelinger i Auning.

Jobbet
Som høstmedhjælper er dine daglige opgaver meget afvekslende, men blandt de primære opgaver er:

•  Ind- og udvejning af afgrøder

•  Udtagning af prøver samt analyse af disse

•  Forefalden kontorarbejde

•  Lidt udlevering af sækkevare

Der vil være en grundig oplæring i brug af alle apparater og rutiner.

Om dig
Det er vigtigt for os, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider, da dine arbejdstider og arbejdsopgaver i høj grad vil afhænge af høstsæson og vejr. Ligeledes er det vigtigt, at du er åben og serviceminded, da du får masser af kontakt med såvel kunder som kollegaer.

Vores åbningstid er normalt fra kl. 7.30-15.30, men i høst har vi åbent indtil den sidste landmand har læsset af – der er også åbent i weekenden efter behov.

Humøret er altid højt i høst, så dagene går hurtigt

Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job, hvor du dagligt kommer til at arbejde sammen med en masse gode kolleger i Hedegaard. Stillingen er sæsonarbejde, og det forventes, at den skal besættes i perioden fra ca. 1. august og frem til høsten er slut (slutdato kan variere afhængig af vejret).

Er du over 18 år og lyder jobbet som noget for dig. Så send en mail til afdelingsleder Kristian Nielsen på krni@hedegaard-as.dk med en kort ansøgning og CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Nielsen på tlf. 4213 4925.