Hedegaard i Aller søger en salgsbackup

Er du vores nye kollega?

Motiveres du af en travl hverdag med stort fokus på service og opgaver, der skal løses her og nu? Så er det måske lige netop dig, vi søger.

Vores afdeling i Aller søger en engageret og udadvendt kollega, der brænder for at yde professionel service og rådgivning. Desuden skal du supportere sælgerne, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af tilbud og ordrebekræftelser m.m. Stillingen er på fuldtid og arbejdet foregår i et åbent kontorlandskab.

Jobbet
Vi tilbyder et spændende job med mange afvekslende opgaver i en travl hverdag. Du bliver en del af et team med engagerede kolleger, hvor service, rådgivning og salgsdialog er omdrejningspunktet.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Servicering og rådgivning af vores kunder både telefonisk og personligt.
  • Udarbejdelse af tilbud, ordrer og ordrebekræftelser.
  • Besvarelse af fakturaspørgsmål og håndtering af reklamationer.
  • Hjælpe til i vores afdeling i Bedsted.
  • Deltage i styring af lager.
  • Ajourføring og opdatering af kundedata og aktiviteter i CRM.
  • Øvrige administrative opgaver.

Personen
Vi forestiller os, at du er uddannet jordbrugsteknolog, agrarøkonom eller en anden relevant baggrund med afsæt i landbruget. Du har et godt overblik, forstår kundernes ønsker og behov og ser muligheder frem for begrænsninger. Du trives med et højt aktivitetsniveau, arbejder selvstændigt samt struktureret og fungerer godt i et team. Du får en bred kontaktflade, internt såvel som eksternt, og det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner samt gode it-kundskaber.

Vi tilbyder
Godt arbejdsmiljø med en uformel og positiv omgangstone.
Personlig og faglig udvikling.
Frihed under ansvar.

Interesseret?
Hør gerne mere om stillingen hos områdeleder Torben Iwers på  6026 7653.

Send din ansøgning her

Ansøgningsfrist: Løbende rekruttering indtil den rette kandidat er fundet.